PGV 20
PGV gyllevognen kendetegnes ved en unik kombination af vakuum- og centrifugalpumper, hvilket sikrer optimal fleksibilitet og ydeevne. Takket være tre fyldemuligheder: 1. vakuumpumpe (gennem pumpetårn, SAP-arm eller spadeventil) , 2. centrifugalpumpe (gennem pumpetårn eller SAP-arm), 3. en kombination af vakuum- og centrifugalpumper (gennem pumpetårn eller SAP-arm), kan PGV gyllevognen læsse alle væsker fra stort set alle opbevaringsfaciliteter. Læs mere under Key features.
En PGV er forsynet med en væskeringsvakuumpumpe i stedet for en traditionel lamelpumpe, hvilket har flere fordele. Den rustfrie rotor er modstandsdygtig overfor fremmedlegemer, hvilket gør pumpen meget driftssikker. Væskeringspumpen drives af vand, så der ikke er mekanisk kontakt mellem komponenterne – et velkendt system fra bl.a. lastbiler. Vakuumpumpens ydeevne på hele 21.000 l/min (luft), i kombination med centrifugalpumpen, sikrer en imponerende kapacitet.
Få flere detaljerede oplysninger omkring key features herunder.
Ved fyldning via pumpetårn er følgende pumpeløsninger mulige:
• Centrifugal
• Vakuum
• Kombination
Pumpetårnet er meget kompakt opbygget med returrør, hydraulikslanger med mere integreret inde i pumpetårnet. Teknikken er hermed mere beskyttet mod slag og stød. Pumpetårnet består af to bevægelige led imod tre led på de tidligere versioner af pumpetårne fra SAMSON AGRO. De nye led er meget fleksible, og det er med til at gøre tårnet meget let og hurtigt at betjene.
Pumpetårnet er endvidere udstyret med et dobbelt udskud for at gøre det mere kompakt uden at gå på kompromis med rækkeevnen. Den nye konstruktion af pumpetårnet gør det herved lettere at tømme gylletanke med overdækning og andre lagre under vanskelige forhold. Arbejdslys (ekstraudstyr) er også fuldt integreret i pumpetårnet, hvilket sikrer en perfekt oplyst gyllevogn og maksimal beskyttelse af lygterne. Kameraet (ekstraudstyr) er som noget nyt placeret under pumpetårnet. Det sikrer et godt overblik under fyldning og gør det meget let at lægge pumpetårnet på plads, når vognen er fyldt. Chaufføren slipper for at sidde og dreje hovedet. Det letter de lange arbejdsdage i gyllesæsonen.
Tværsnitsarealet på fylderøret er øget med 30 procent i forhold til vores tidligere pumpetårne. Pumpetårnets hydraulik er desuden optimeret for at øge fyldepumpens kapacitet.
SlurryMaster6000 er navnet på SAMSON AGROs velkendte styresystem til gyllevogne
Systemet er specielt udviklet til SAMSONs gyllevogne og er et avanceret værktøj, som brugeren har meget gavn af i hverdagen. Med SlurryMaster6000 får føreren mulighed for at vælge en række automatiske funktioner, der gør det let og sikkert at betjene maskinen. Systemet kommunikerer via et CANBUS-system fra monitoren i traktorens kabine ned til gyllevognen. Dette er en yderst sikker kommunikationsmetode, der giver et meget robust system og et minimum af kabler i kabinen.
Monitor
Monitoren i traktorens kabine består af op til tre rækker knapper og et stort baggrundsbelyst display. Displayet giver føreren en række oplysninger omkring hvor meget gylle der dosseres, fremkørselshastighed, arbejdsbredde og hvilket redskab som er valgt til den pågældende opgave og så videre. På displayet indkodes/indstilles gyllevognen og de redskaber, som man benytter. Man har mulighed for at logge data fra gylle vognen på op til 18 kunde jobs. Monitoren kan afgive en række alarmer og statusmeldinger til stor hjælp for fører og servicemontør. Alarmer vises både på display og kan høres som en akustisk alarm.
Redskabsstyring
Der er mulighed for at lagre indstillinger på fem redskaber på SlurryMaster6000. Herved behøver man kun at indstille sine redskaber engang og derefter vælge det rigtige program, når der skal køres med et redskab. I programmet for nedfældere styres en række af gyllevognens funktioner automatisk. Herved behøver føreren kun at slå spredningen til og fra med en knap, og så finder systemet selv ud af resten. Det gør arbejdet med nedfælderne meget effektivt og minimerer risiko for fejlbetjening.
Automatisk dosering
SlurryMaster6000 er som standard udrustet med flowmåler. Flowmåleren er fuldstændig vedligeholdelsesfri og uden mekanisk bevægelige dele. På SlurryMaster6000 indkodes det ønskede antal kubikmeter gylle pr. hektar, hvorefter den udbragte gyllemængde reguleres ud fra målingerne i flowmåleren. Det giver en særdeles nøjagtig dosering, uanset om der køres op eller ned af bakke. Føreren vil modtage en alarm, hvis han kører for hurtigt eller langsomt. Derudover er der mulighed for at dokumentere, hvor meget der er udbragt, idet disse data gemmes og kan udskrives.
Jobstyring
Styringen indeholder 20 jobtællere, en sæsontæller, der kan slettes, en totaltæller, der viser alt, der er udbragt/kørt og 18 kundejobs. For alle tællere og jobs logges der følgende data:
• Kubikmeter gylle udbragt
• Overkørt areal
• Kørte km
• Timer
Det er muligt at tilslutte en printer til SlurryMaster6000. Printeren giver mulighed for at udskrive job, hvorefter føreren har mulighed for at knytte et par kommentarer og sætte sin underskrift.
Joystick
SlurryMaster Joystick monteres sammen med SlurryMaster6000 og gør betjening af de hydrauliske funktioner på SAMSONS gyllevogne mere enkel og ergonomisk. SlurryMaster Joystick kan betjene op til 24 forskellige funktioner ved blot at skifte på en kontakt og aktivere op til fire dobbeltvirkende hydrauliske funktioner på én gang. Alle funktioner kan stadig betjenes via SlurryMaster6000.
Vognen er som standard udstyret med en elektronisk fyldebegrænsning/vægtbegrænsning. Dette computerstyrede læssesystem kan indstilles til kun at tillade, at der læsses en given mængde gylle i vognen. Fyldningen stoppes automatisk, når den ønskede mængde er opnået, og køretøjets samlede vægt kan derved begrænses.
Alle gyllevogne kan udstyres med en kraftig hydraulisk trepunktslift med dobbeltvirkende cylindre. Den kan både løfte og trykke på redskaberne. Trepunktsliften kan automatisk regulere arbejdsdybden, hvis redskabet er udstyret med SAMSON dybderegulering. Trepunktsliften er totalt integreret i vognens ramme og har en løftekapacitet på 3,8 ton. Den kan trykke op til 5,0 ton på for eksempel en græsnedfælder. Alle funktioner på trepunktsophænget er programmeret og styret af SlurryMaster 6000-computeren.
PGV gyllevognen er som standard udstyret med elektronisk hjulstyring. Styringen er på bagakslen. Dette system reducerer driftsomkostningerne grundet formindsket dækslid.
Der er øget sikkerhed ved kørsel, da gyllevognens manøvreegenskaber er betydeligt forbedret. For at forbedre stabiliteten ved kørsel på offentlig vej, låser SlurryMaster 6000-enheden automatisk akslerne, når en bestemt hastighed er nået.