SD 500
SD gyllenedfælderen er udviklet til optimal gyllenedfældning i marker med meget plantemateriale, og er ikke blot en modificeret tallerkenharve til jordbearbejdning. For eksempel er gylledyserne placeret bag den forreste tallerkenrække. Gyllen placeres hermed i riller skabt af tallerkenerne på den forreste tallerkenrække. Den bagerste tallerkenrække dækker øjeblikkeligt rillerne med jord. Derved minimeres fordampningen. Nedfælderen fås i tre bredder: 5,6 og 7 meter.
SD nedfælderen udmærker sig desuden ved, at gyllen placeres direkte i jorden og ikke hvirvles med materialeflowet gennem nedfælderen. Den arbejder derfor med relativt tørt materiale og forbliver ren og tør. På den måde minimeres problemer med indtrængende fugt i lejer og ledforbindelser, så levetiden forlænges.
Få flere detaljerede oplysninger omkring key features herunder.
SD´eren blevet endnu bedre, og er blevet opgraderet på enkelte punkter:
- Der er flere indstillingsmuligheder til dybdereguleringen
- Pakvalsen er blevet selvrensende
- Som option kan nu vælges HD tallerkener i Inphinium stål, der giver op til 70% længere levetid
- Der kan også tilvælges ny kanttallerken med flere indstillingsmuligheder.
Til forskel fra andre lignende tallerkennedfældere har SD nedfælder mono-ophængte tallerkener med integrerede gylledyser. Det giver det bedste materialeflow gennem maskinen, reducerer stødbelastningen på tallerkener og lejer, og sørger desuden for, at gylledysen altid følger tallerkenens bevægelser, så der sker en optimal nedfældning til enhver tid.
De takkede tallerkener med en diameter på 510 mm arbejder aggressivt og jordsøgende selv under svære betingelser. Tallerkenens udformning bevirker, at der uden problemer kan indarbejdes store mængder plantemateriale i forbindelse med gylleudbringning. Idet der kan ske gylleudbringning og jordbearbejdning i en arbejdsgang, giver det mulighed for at reducere antallet af overkørsler af marken og dermed reducerede omkostninger til markdriften.
Alle tallerkener er enkeltvis, via elastiske gummi-elementer, ophængt på rammen. Herved opnås maksimal tilpasning til jordoverfladen, idet hver enkel tallerken kan følge konturen. Det sikres derved at også spor og andre fordybninger bearbejdes. En ujævn jordoverflade vil blive ensartet bearbejdet. De elastiske gummi-elementer på hvert tallerkenophæng sikrer ikke kun optimal tilpasning til jordkonturen, men fungerer også som overbelastningssikring i forbindelse med kørsel i stenet jord. Gummi-elementernes store arbejdsområde tillader tallerken at afvige ved kontakt med store sten. At tallerkenerne er enkelt ophængt uden gennemgående aksel, bevirker desuden, at store mængder plantemateriale kan passere gennem maskinen.
SD tallerkennedfælderen er forsynet med en rørpakvalse med en diameter på 630 mm, hvilket giver markedets laveste rullemodstand. Valsens store diameter giver en effektiv jordpakning og sikre maximal bæreevne. Pakkervalsen styrer arbejdsdybden. En stor valse med god bæreevne giver en præcis styring af arbejdsdybden. Arbejdsdybde kan indstilles fra 3 til 12 cm.
Den store diameter sikrer et lavt behov for trækkraft.
I forbindelse med gyllenedfældning er stavpakkervalsen ofte at foretrække, da risikoen for, at der opbygges en ”bølge af jord” foran valsen er minimal.
SD nedfælderens hydraulik medvirker til en hurtig omstilling mellem arbejdsstilling og transportstilling med en øget kapacitet til følge. Der er en hydraulisk dæmperfunktion på hydraulikcylindre, hvilket sikrer rolige og afbalancerede bevægelser.
Der er også indbygget en integreret overbelastningsfunktion, der sikrer, at sidefløjene/vingerne kan afvige ved passage af større forhindringer eller påkørsler af eksempelvis store sten. Hvis en af sidefløjene/vingerne afviger, vil den automatisk, efter passage af forhindringen, vende tilbage til den oprindelige position. Herved skånes nedfælderen og levetiden forlænges.